Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog


5 kommentarer

Så er det tid til juleværksted

 

Hvert år den sidste weekend i november sætter min mand stillads op inde i vores garage/værksted og herefter fylder jeg stilladset med diverse kogler, pyntegrønt mm. Alt hvad der kan bruges til at lave juledekorationer af.

De næste par dage bliver der kreereret dørkranse og kurve bliver pyntet op til julen. Krukkerne som står udenfor med hårdføre vintervækster får lige lidt ekstra pynt så de også er pyntet til jul.

Adventskrans, kalenderlys og en stor rod som vi har fundet under en gåtur i skoven en efterårsdag for snart 4 år siden bliver også lavet og pyntet.

 

 Børnene ser frem til denne weekend hvor der hygges i værkstedet med the og radioen spiller i baggrunden. De laver deres egne kreationer og nyder at gå på opdagelse i de kasserne med dekorationsting og finde lige præcis den ting som skal på deres dekoration i år.

Materialerne vi bruger er ikke alle fra vores egen have men jeg har gjort et forsøg på at vi kan komme til at være mere selvforsynende med div. pyntegrønt. Jeg har plantet 2 kristtjørn – den almindelige grønne med røde bær (og den er tvekønnet – en ny sort..) og en med brogede blade men de vokser ikke så hurtigt at jeg endnu har kunnet bruge af dem. De er nu  3 år gamle. Desuden har jeg plantet thuja nede i bunden af vores have så de kunne give lidt læ i den ende af haven. De er heller ikke klar endnu til at jeg kan skære af dem.  Et stort stykke rundt om vores grund er omkranset af store grantræer og de deler


2 kommentarer

Så er Lindelyst også kommet på facebook.

 Imens jeg har min fod at tage hensyn til og skal sidde stille er det en sand fornøjelse at kunne få opdateret bloggen og ordnet billeder m.m. Jeg har også fået lavet en facebookside for Lindelyst hvor jeg vil linke til oplæg herinde men også andre relevante haveemner.

For mig er facebook ikke kun en side hvor man bliver opdateret om ens venners gøren og laden men der er faktisk en del sider hvor man kan “tale” med andre som har samme interesse. Her tænker jeg bl.a. på “drivhusglæder” og “glade havebloggere” men også de forskellige andre private haveblogs er derinde såsom Mettes Have – Annas Plads men også virksomheder er repræsenteret derinde. Her er det jo nemt at sende nyheder ud og så får man dem med det samme. Det er sørme smart 🙂

http://www.facebook.com/pages/Lindelyst


17 kommentarer

Så er det slut med havearbejde i år..for mit vedkommende..

AvAv var de første ord som kom over min mund da jeg under onsdagens løbetræning faldt ned i et stort hul lige der hvor rabatten skulle have været..

Jeg har været så uheldig at få en meget kraftig forstuvning så skal holde foden i ro de næste 6 uger ifølge lægen. Da jeg faldt, slog jeg også min skulder og den ene arm så er meget øm og det hjælper sandelig ikke at gå med mine krykker.

Så er meget glad for at jeg nåede så meget i haven sidste weekend for der bliver ikke mere havearbejde til mig i dette år.

Casper skal igang med at pakke vores store mammutplante ned og lægge gran under vores rhododendroner så må resten vente til jeg er mere mobil 🙂

Der bliver nok lidt mere stille her på bloggen Lindelyst i en periode,  men nu har jeg jo masser af tid til at læse alle I andres dejlige blogs og nyde haven indefra..

Fortsat god dag herfra…

 


7 kommentarer

Haven er ved at være vinterklar og vi tænker på foråret..

Lørdag var jeg så heldig at både vejret og tiden var med mig. Jeg havde planlagt at bruge tiden i haven og havde ikke skelet til vejrudsigten. Men heldet var med mig og solen tittede frem flere gange  imellem de grå skyer og der var næsten ingen vind. Det var dejligt at gå ude i haven og få gjort haven lidt mere vinterklar.

Jordbærplanterne blev klippet ned for sidste gang i år. Da vejret har været så mildt her i efteråret har planterne stadig groet efter sidste nedklipning så det var nødvendigt med en ekstra klipning.

Jeg har for første gang prøvet at lægge løg i krukker som skulle komme som forårets bebudere. Jeg har bare lagt mine løg ud i bedene og græsplænen men vil nu prøve at lægge dem i krukker og se hvad der kommer ud af det.

Jeg synes at efteråret er så smukt med alle de skønne gyldne og brændte farver . Selvom året går på hæld nyder jeg farverne og ser også frem til vinteren hvor der er tid til “armchair gardening”.