Vinterens grøntsag i køkkenhaven

Her om vinteren er der ikke så mange grøntsager i min køkkenhave. Men der er en grøntsag som jeg meget nødig vil undvære. Det er vinterporrer.

Forrige år fik jeg ikke sat porrer og det var en stor mangelvare hele vinteren igennem. Ved vores lokale gartner købte jeg en kasse med små forspirede porreplanter til 12 kr. Det giver mig planter nok til 2 rækker med ca 50 porrer. Og der er faktisk intet arbejde med at have dem, udover at lægge jord op omkring dem og holde rent omkring dem. Men det er nok de nemmeste grønsager jeg har i min køkkenhave.

Om vinteren spiser vi tit porrer i maden – det er i simreretter og tærter at vi bruger porrerne. Men selve hofretten her i huset hos både børn og voksne er karrysovs med koteletter med “spejlæg” og tilhørende ris. Karrysovsen ,består af en stor del porrer og løg, som gerne må være lidt stærk. Når koteletten er færdig skal den serveres med et “spejlæg” som er en ring af ananas (som gerne må være vendt på panden så den er lun men er ikke et must..) som lægges ovenpå koteletten og ovenpå ananassen lægges nu en fersken.

Retten har min mand altid fået hos hans mormor som nu idag er en ældre frisk kvinde i 80erne..Hun fortæller at hun lærte at lave den i 60erne hvor det faktisk var finere madlavning. Men hjemme hos os er det almindelig aftensmad og især om vinteren.

Vi elsker at få det herhjemme og det er absolut en af børnenes favoritter så absolut en god grund til at have porrer i vinter haven.

Næste vinter vil jeg dog forsøge at få flere grønsager som kan klare sig. Har læst om flere muligheder for grønsager om vinteren på de forskellige haveblogs.

Porrer i køkkenhaven januar måned.

 

På opfordring fra Staudefeen..

 

På opfordring fra Staudefeen er jeg taget en tur ned af Memory Lane og funderet over hvor min haveinteresse er kommet fra.

Min barndomshave var fra da jeg var 4 år og langt op i teenageårene en stor landbohave med tilhørende køkkenhave. Der var altid masser af frugt som kirsebær og æbler samt mirabeller. Min interesse for selve haven var ikke stor dengang – det var mere blomster som jeg fandt i grøftekanten og pressede og interessen for at finde ud af navnene på de forskellige blomster var meget stor.

Da jeg kom i 20érne blev min bedstemor alene og jeg besøgte hende ofte. Vi gik ofte ture i hendes have og hun kunne huske alle navnene på planterne på trods af begyndende demens. Jeg tror at det var her at jeg fik grundlagt min haveinteresse for det er de billeder af vores ture i haven som puffer op når jeg hører spørgsmålet “hvor har du din haveinteresse fra..”

Mens jeg læste på seminariet til pædagog blev interessen styrket endnu mere. Jeg fik øjnene op for hvad en have egentlig kan gøre for det enkelte menneske. Her fik jeg også interessen for planternes tidlige betydning og nytteplanter i det hele taget.

Da jeg mødte min mand og han også var haveinteresseret var det stiklinger og drivhus som blev studeret nøje. Idag 12 år efter er vores haveinteresse stadig stor og vi kan mærke på børnene at de også har en spirende interesse for havearbejdet.

De har bl.a. selv deres egen lille køkkenhave og elsker at være med til at plukke frugt, bær og blomster i haven. En omgang lugning går de heller ikke af vejen for at være med til 🙂