Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog


Skriv en kommentar

Skønne efterårsdage

Her i kartoffelferien har vi været en del optaget af græskar både med at pynte op med græskarrene men så sandelig også med at skære græskar lygter ud. Hele familien tog også på en udflugt hvor det hyggelige var kombineret med det uhyggelige 🙂

Vi besøgte Mariager Saltcenter som ligger 25 min. kørsel fra os. Her så vi hvordan man laver salt og besøgte deres urtehave hvor de har forskellige planter som tåler meget salt bl.a. strandasters og rynket rose. I anledning af den nært forestående halloween var der pynt (u)hyggeligt op rundt om og der var mulighed for at skære græskar ud og vinde et årskort til centeret for børn. Vi fik skåret græskar ud og børnene vandt skam også et årskort hver 🙂

Laura med Hr. Fugleskræmsel

Jeg har mine fade som jeg er meget glad for at jeg købter i forsommeren. De har stået på terrassen her i sommer – men efter at jeg fik sat højbedet rhomben op er de ikke kommet til deres ret. Så jeg havde bestemt at de skulle stå i gårdspladsen her i efteråret. Fadene skulle indeholde planter som gerne skulle kunne holde vinteren over. Men jeg var gået helt tom for ideer men heldigvis sprang min gode (have) veninde Louise til og ville gerne give komme med ideer til indholdet i krukkerne.

Louise finpudser de små detaljer.

Jeg har søjlecypres, alunrod, vindtråd, stenurt, lyng og hebes. Så er der græskar og æbler i. Jeg er blevet meget glad for krukkerne og det er ikke sidste gang at Louise får lov at have indflydelse på mine krukker.

Den ene af krukkerne i gårdspladsen. Der er noget forskelligt at se på alt efter hvilken side man kigger fra.

Hjemme i haven her på Lindelyst skulle de indkøbte græskar også skæres ud til lygtemænd. Det er første gang i flere år at jeg ikke har store græskar i haven til at skære af. Det var helt underligt at købe dem i supermarkedet. Vi plejer jo at køre ned i haven med en trillebør og udvælge dem vi vil bruge. Bedre held næste år 🙂

Laura skærer et græskar til en lygte hjemme i haven.


Skriv en kommentar

Samlet græskar ind og drivhuset takker af for i år.

Så blev det endelig tid til at få samlet alle græskarrene ind. Overraskelsen i år var de to græskarplanter som jeg havde plantet i et højbed. Aldrig har jeg set 2 planter så store og kraftfulde. Desuden havde de to planter tilsammen en stor bunke veludviklede pyntegræskar. En del små havde ikke nået at udvikle sig til det helt store.

Så mange græskar var der fra de to planter som stod i højbedet.

Jeg har også haft en del græskar og squash planter som har stået på den anden side af vores læbælte. Her har de nærmest passet sig selv. I tørre perioder har de fået vand og det værste ukrudt er blevet luget væk. Men ellers har de stort set passet sig selv og det sidste lange stykke tid har ukrudtet også haft frit spil. Så det var med at lede oppe og nede efter de forskellige græskar. Jeg havde ikke regnet med at der var så mange som der egentlig var.

En masse skønne græskar til at pynte op med rundt omkring.

Det er også blevet tid til at så småt at lukke ned for drivhuset. Det har været vores første sæson og vi har nydt at have drivhuset. Der er mange ting der skal gøres om næste år men også meget som skal gentages. Lidt sørgmodigt at pakke ned i drivhuset men det er stadig varmt nok indimellem at være derude på solskinsdage.

Drivhuset er ved at blive lukket ned for vinteren.

Men som en god ven sagde til mig : Husk Karina..Mørketid er nørkletid..Og det har hun jo så evig ret i. Nu begynder vi at nørkle igen om det så er med haveplaner og havebøger. Heldigvis har vi nogle uger endnu hvor vi kan nyde efterårssolen og få gjort haven vinterklar.