Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog


10 kommentarer

Arbejdsdag i haven.

Med solen skinnende fra en skyfri himmel var der basis for at komme videre med små og store projekter i haven på Lindelyst.

Vi har fældet et stort træ for at give plads til vores drivhus som vi meget snart skal igang med at grave ud til. Træet er nu blevet skåret op, brændet kørt til tørring og risene er brændt af.

Den store gamle hasselbusk blev efter nøje overvejelse beskåret kraftigt for at den kunne blive mere tæt i bunden og give mere plads til de hvide syrener som skyder med en udløbere ved siden af.

Jeg har 3 eksemplarer af den solitære staude fjerbusk, som står rundt om i haven. De er nu alle sammen blevet samlet et sted. Så de kan vokse sammen til en stor busk. Det er en staude jeg er meget glad for. Det er altid spændende at se, hvor længe den holder sig oprejst ift., hvor kraftig en sommerregn den kan blive udsat for.

Fjerbuskene plantes sammen.

 

Jeg nåede ikke til at få fjernet de visne staudeblade i de forskellige bede. Men kan se at mange af stauderne er på vej op og skyder fint. Dejligt livsbekræftende at se stauderne komme igen på trods af kulde og sne i så lang tid.

Sankt Hans urten er godt på vej.

 

 Laura har en hul træstub som hun har lavet til et tudsebo inspireret af Vinden i piletræerne. Hele året igennem bliver der lavet nye ting af naturmaterialer til boet og fundet nye pladser i haven til stubben. Måske en dag der flytter nogen ind..

Laura ordner Hr. Tudses bo og placerer det nu ved den gamle hasselbusk.


6 kommentarer

En weekend med sol = gøremål i haven..

Så er en weekend snart slut hvor der er kommet mere gang i de forskellige gøremål i haven.

Mine efterårshindbær har stået siden efteråret med alle deres visne toppe igennem hele vinteren. Hvert forår klipper jeg dem helt ned, og begynder at flytte de planter som har forvildet sig steder hen som ikke er så hensigtmæssige. Jeg vil helst have dem klippet ned inden de begynder at spire og vokse igen. Det er nemt at komme til at ødelægge de nye skud mens man klipper de gamle ned. Der er mange planter som skal flyttes i år, da de har forvildet sig ind i selve køkkenhaven og den del hvor jeg har mine stauder stående.

 

Hindbærrisene klippes ned.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Under nogle gamle hasselbuske er der hvert år fyldt med blade fra de omkringstående store træer. Jeg forsøger hvert år at få bladene væk inden det hele begynder at spire igen. Og i år er jeg startet og jeg tror det lykkedes. Spirerne kommer ligeså fint frem under bladene. Jeg er ikke sikker på hvad der egentlig kommer op. Der plejer at være fyldt med de skønneste liljekonvaller men er lidt usikker på om de ser sådan ud som “spire”. Syrenen som står lige ved siden af er kommet med en masse nye skud og aflæggere som vi skal have taget stilling om de skal blive ved med at vokse vildt i denne del af haven.

De små spirer som måske er kommende liljekonvaller..

 

 

De sidste fuglehuse er kommet op rundt omkring i haven og fuglene er begyndt at vise interesse for dem også. Desværre er jeg for langsom til at tage et billede men både skovspurv og musvit har været interesserede “lejere”..

 Der er nok at glæde sig til de næste par uger hvor alt bliver mere og mere grønt.


3 kommentarer

Jeg glæder mig i år til at..

Her lige imellem overgangen fra vinter til foråret kniber det med tålmodigheden. Det er så tæt ved, at jeg kan komme i haven og begynde årets havesæson, men endnu er der meget vådt i vores have. Så jeg gør mere skade end gavn derude hvis jeg går igang nu.

Men jeg glæder mig til at opleve alle de ting som er uigenkaldelige hvert år at alting spirer og bliver grønt. Jeg glæder mig til i år at:


2 kommentarer

Liv i haven.

 

Ifølge kalenderen har vi forår og der har da også været et par enkelte dage med solskin. Dagene med solskin er også blevet brugt flittigt – sandkassen er taget i brug igen og arbejdsbordet er klar til de første nye planter som skal i krukkerne.

På trods af manglende sol er fuglene vågnet op til dåd. Der kvidres løs i haven fra morgen til aften. Og de sidste par dage har der samlet sig store flokke af råger udenfor haven på marken. Luften har genlydt af deres skræppen og der har været en vældig aktivitet hen over haven af de store fugle. Jeg håber det er en engangsfornøjelse og at de snart flyver et andet sted hen. De overdøver de mindre fugle som vi har i haven med deres skræppen og flyven rundt over haven til de store træer som vi har langs grunden.

Råger på marken ved siden af haven.

 Vi har en meget våd undergrund så her i foråret skal vi være forsigtige med at køre rundt i haven med trillebør ell. lign samt kun gå i haven hvis det er nødvendigt. Så al havearbejdet er indstillet indtil at vandet er sunket fra græsset. Det tager lang tid for græsset at komme sig efter en lang og hård vinter som denne, og så samtidig hvis vi begynder at gå for tidligt på det tager det endnu længere tid. En fordel ved det er dog at i tørre perioder, varer det længe før det har nogen betydning vores græs eller planter.

Mange buske er begyndt at sætte knopper til at springe ud. Jeg har hentet grene ind fra haven for at få lidt forår ind i huset. Jeg elsker syrener og har op til flere buske så tog et par grene fra en hvid syren. Hasselbuskene, som har spredt sig meget de sidste par år, har også sat knopper, så der kom et par grene med fra den busk også. Vi har desværre måtte fælde et ahorn træ for at få plads til vores drivhus som vi snart går igang med at bygge. Men selve træet med grene ligger stadig på græsplænen da vi ikke kan fjerne det endnu på grund af det våde vejr og her fandt jeg også nogle grene med mange knopper klar til at springe som kunne bruges til vasen.

Foråret er kommet ind i huset.


6 kommentarer

En spirende overraskelse

Jeg går tit en tur rundt i min have for at se om der er sket nye ting. Det er noget jeg gør på alle årstider men ofte om foråret er det med en vis form for spænding og nervøsitetet. Er der planter og træer som er gået ud eller er blevet beskadiget i løbet af vinteren ?

Det er også med forventningens glæde at jeg går rundt og kigger efter de første forårsblomster.

I haven har jeg vintergækker dog ikke så mange men der arbejdes på sagen. For 3 år siden begyndte jeg at sætte løg af krokus imellem vores frugttræer – på nuværende tidspunkt er der sat omkring 800 løg med håndkraft. Det giver et skønt syn de 14 dage som de blomstrer.

Krokus på vej op.

 
 

 

 I bunden af haven har vi en bunke hvor al haveaffaldet bliver lagt hen. Vi kalder det en kompost bunke, men der er ingen orme i og bunken bliver ikke “passet” som jeg har læst en kompost bunke. Denne bunke kan give mange overraskelser – den har bl.a. budt på solsikker som pludselig en dag stod og blomstrede dernede. Og et græskar har også fundet vej op igennem bunken af haveaffald.

Forleden dag da solen skinnede fra en kold forårshimmel kunne jeg se noget gult skinne nede ved bunken. Jeg blev nysgerrig da jeg ikke har plantet noget dernede som burde være gult. Det viste sig at være en erantis, som var kommet op dernede og da jeg så nærmere efter var der faktisk et par erantiser mere på vej op. De havde kun fået sat grønne vækster.

En spirende overraskelse i form af erantis

 

 
 

 

 

En glædelig spirende overraskelse, da jeg faktisk ingen erantis har i vores have. Jeg har ihvertfald aldrig set dem blomstre i haven.


4 kommentarer

En dag i marts..

Så kom forårsmåneden endelig – synes faktisk at jeg kan mærke hvordan luften er blevet mere mild og fuglene synger mere. Om det reelt er sådan eller noget jeg bilder mig ind, skal jeg lade stå hen i det uvisse.

Det kribler i fingerne på mig for at komme ud og rode i  selve haven. Men må nok væbne mig med tålmodighed lidt endnu. Så derfor kaster jeg mig over det nye nummer af HAVEN.

Der er en skøn artikel om perlehyaicnter, som jeg synes er en skøn plante så fin og skrøbelig. Dem vil jeg gerne have flere eksemplarer af i min have, så artiklen bliver studeret nøje. Der nævnes bl.a. at det er nemme forårsløg – lige noget for mig…

Perlehyancinter.

 

En anden artikel handler om at forlænge bærsæsonen i haven med brombær. Jeg fik sat 2 brombær planter sidste år, og er meget spændt på i år, hvordan de har klaret den hårde vinter. Desuden hvor meget de vokser i år, da jeg jo ved at de kan vokse en del. Jeg har også efterårs hindbær i haven som er et kæmpehit. De er nemme at passe og bærrene er store og fyldige desuden vokser planterne meget stærkt.

I år vil jeg udvide mit bærsortiment med røde stikkelsbær. Vi laver al vores marmelade selv, så der skal bruges  rigtig mange kilo bær og det er rart med flere forskellige slags bær.

Tallerkensmækkere er også omtalt i bladet – den vil jeg også kigge nærmere på da det er en blomst vi har meget i haven. Den er nem og køn samtidig med at den er spiselig. I en familie som vores med flere børn er det planter som bl.a. kan spise eller dufter specielt som fanger børnenes interesse. Hvert år prøver jeg at finde nye planter som kunne være spændende i børnehøjde for at få børnene inddraget i haven. Sidste år var det krydderurten ananassalvie som vi fik vi i haven, til stor glæde for alle hele sommeren igennem med dens skønne duft.

Idag var jeg så heldig at min søde nabo kom  over med en bakke perlehyancinter til mig. Det var sødt gjort, og jeg blev meget glad for dem da jeg synes de er nogle skønne forårsbebudere. Så i morgen står den på at plante krukker med forårsblomster og mine nye perlehyancinter..

Perlehyancinter fra min søde nabo.