Lindelyst – årets gang i en have på landet…

- en haveblog


En kommentar

Skønne efterårsdage

Her i kartoffelferien har vi været en del optaget af græskar både med at pynte op med græskarrene men så sandelig også med at skære græskar lygter ud. Hele familien tog også på en udflugt hvor det hyggelige var kombineret med det uhyggelige :)

Vi besøgte Mariager Saltcenter som ligger 25 min. kørsel fra os. Her så vi hvordan man laver salt og besøgte deres urtehave hvor de har forskellige planter som tåler meget salt bl.a. strandasters og rynket rose. I anledning af den nært forestående halloween var der pynt (u)hyggeligt op rundt om og der var mulighed for at skære græskar ud og vinde et årskort til centeret for børn. Vi fik skåret græskar ud og børnene vandt skam også et årskort hver :)

Laura med Hr. Fugleskræmsel

Jeg har mine fade som jeg er meget glad for at jeg købter i forsommeren. De har stået på terrassen her i sommer – men efter at jeg fik sat højbedet rhomben op er de ikke kommet til deres ret. Så jeg havde bestemt at de skulle stå i gårdspladsen her i efteråret. Fadene skulle indeholde planter som gerne skulle kunne holde vinteren over. Men jeg var gået helt tom for ideer men heldigvis sprang min gode (have) veninde Louise til og ville gerne give komme med ideer til indholdet i krukkerne.

Louise finpudser de små detaljer.

Jeg har søjlecypres, alunrod, vindtråd, stenurt, lyng og hebes. Så er der græskar og æbler i. Jeg er blevet meget glad for krukkerne og det er ikke sidste gang at Louise får lov at have indflydelse på mine krukker.

Den ene af krukkerne i gårdspladsen. Der er noget forskelligt at se på alt efter hvilken side man kigger fra.

Hjemme i haven her på Lindelyst skulle de indkøbte græskar også skæres ud til lygtemænd. Det er første gang i flere år at jeg ikke har store græskar i haven til at skære af. Det var helt underligt at købe dem i supermarkedet. Vi plejer jo at køre ned i haven med en trillebør og udvælge dem vi vil bruge. Bedre held næste år :)

Laura skærer et græskar til en lygte hjemme i haven.


4 kommentarer

Samlet græskar ind og drivhuset takker af for i år.

Så blev det endelig tid til at få samlet alle græskarrene ind. Overraskelsen i år var de to græskarplanter som jeg havde plantet i et højbed. Aldrig har jeg set 2 planter så store og kraftfulde. Desuden havde de to planter tilsammen en stor bunke veludviklede pyntegræskar. En del små havde ikke nået at udvikle sig til det helt store.

Så mange græskar var der fra de to planter som stod i højbedet.

Jeg har også haft en del græskar og squash planter som har stået på den anden side af vores læbælte. Her har de nærmest passet sig selv. I tørre perioder har de fået vand og det værste ukrudt er blevet luget væk. Men ellers har de stort set passet sig selv og det sidste lange stykke tid har ukrudtet også haft frit spil. Så det var med at lede oppe og nede efter de forskellige græskar. Jeg havde ikke regnet med at der var så mange som der egentlig var.

En masse skønne græskar til at pynte op med rundt omkring.

Det er også blevet tid til at så småt at lukke ned for drivhuset. Det har været vores første sæson og vi har nydt at have drivhuset. Der er mange ting der skal gøres om næste år men også meget som skal gentages. Lidt sørgmodigt at pakke ned i drivhuset men det er stadig varmt nok indimellem at være derude på solskinsdage.

Drivhuset er ved at blive lukket ned for vinteren.

Men som en god ven sagde til mig : Husk Karina..Mørketid er nørkletid..Og det har hun jo så evig ret i. Nu begynder vi at nørkle igen om det så er med haveplaner og havebøger. Heldigvis har vi nogle uger endnu hvor vi kan nyde efterårssolen og få gjort haven vinterklar.


En kommentar

På pilefletkursus hos “flettekonen” Katja Kreiner.

Dagen idag har jeg glædet mig meget til og været enormt spændt på. Jeg har i flere år drømt om at flette pil og var kommet så langt til at få plantet pil herhjemme. Men en ting er at læse om at flette pil – noget helt andet er at flette.

Jeg fik nu tilbuddet om at komme med på et kursus som blev afholdt for Midthimmerlands havekreds som jeg er medlem af. Her ville “flettekonen” Katja Kreiner undervise i at flette med pil. Og vi fik muligheden for at se hendes egen pileskov.

“Flettekonen” Katja Kreiner viser sin egen pileskov frem.

Der var mulighed for at lave sit eget “kræmmerhus” af pil med forskellige flet indimellem og “øjne” indimellem. Jeg fik lavet 2 “kræmmerhuse” og er meget glad for dem. Så har allerede sat kryds i kalenderen til et weekendkursus som Katja holder i januar måned.

Mine egne 2 kræmmerhuse – er godt tilfreds med resultatet når man tænker på det er første gang.

En god dag med et skønt udbytte. Glæder mig til at prøve igen.


4 kommentarer

Havens Dag

Idag var det havens dag som er blevet fejret landet over med gode tilbud og smagsprøver i de forskellige havecentre.

Vi valgte at køre på den lokale planteskole Liljenlund hvor der var udstilling af fjerkræ, Vesthimmerlands Familielandbrug havde en stand, en lokal frugtplantage delte smagsprøver ud og man kunne købe frugt.

Den lokale afdeling af haveselskabet var også repræsenteret. Det var Lone Rostrøm bla. som var der og jeg har tidligere skrevet om Lones have som jeg har besøgt. Vi fik en god have snak og jeg har fået mig tilmeldt et pileflet kursus den efterfølgende weekend. Det er jeg meget spændt på.

Hvad har du lavet på Havens Dag ?


2 kommentarer

Sensommer på Lindelyst

 Så er sensommeren over os med de varme nærmest Indian Summer agtige aftener hvor det er køligt til at komme i haven sent på aftenen. Det er de aftener man tænker tilbage i det våde efterår og mørke vinter som venter forude.

Her på Lindelyst har vi lagt planer. Planer for nedlæggelse af et bed og opførelse af et nyt bed. Måske lyder det lidt underligt i dine ører men sagen er den at mit rhododendron bed er blevet så stort nu. Så det vokser faktisk ind over den lille sti med græs og staudebedet. Vi er blevet enige om at det vil se pænt hvis planterne får lov at brede sig. En stor del af planterne skal flyttes over ved vores store havelåge. Her er der skygge en stor del af tiden og bar jord lige nu. Så det håber vi på at det bliver godt.

Rhododendron bedet får nu lov til at udfolde sig :)

 I drivhuset er der blevet plads til et par planter mere. Herude på landet er de fleste altid gavmilde med at give planter væk hvis man selv har for mange. Jeg var den glade modtager i denne uge af et skønt eksemplar af arten “Pigæble”. Planten havde vedkommende selv fremavlet med frø hjembragt fra en ferie. Nu havde hun flere planter til at stå rundt om i haven og i drivhuset. Så hun var mere end glad da jeg var interesseret i en plante. Allerede nu har den sat to knopper som snart skyder med en blomst.

Min nye pigæble som jeg er meget spændt på :)

En tur i Den gamle By hvor jeg havde speciel fokus på den havemæssige del. Jeg vidste at der var plantesalg og håbede at kunne finde lidt specielle planter. Der var ikke ret mange mennesker i selve byafdelingen og ved de gamle drivhuse var der 2 gartnere så der var rig mulighed for at få en lille havesnak over planterne. Med gartnerens hjælp fandt vi frem til 2 geranier som ikke kan fåes alle steder. Det var en “chocolate pepper” og “mabel grey”. Den første dufter af chokolade og den sidste var appelsin duft som også kan bruges til sorbet. Det er planter som formeres på samme måde som pelargonier så det var dejligt at vide så til foråret skal jeg prøve at stiklinge formere de nye planter.

Min nye chokolade blomst..

 

Den anden nye “mabel grey”..

Lige nu går vi med planer om at lave et rosenbed i haven da jeg utrolig gerne vil have roser. Desuden vil vi gerne have plantet 2 slyng roser op af vores gamle mirabelle træ som står et centralt sted i haven. Men mere om det i et andet blog indlæg.


Skriv en kommentar

Sommer = ferietid..

Sommeren er over os og vi er vist alle gået i ferie mood. Det er lange aftenener på terrassen når vejret er til det, sove i telt i haven med al det som hører til at sove udenfor af ørentvister og tidlig fuglefløjt, morgen badning kl 0630 i havet hvor havet er blikstille og energien til en ny dag fuldendes. Dejlige dage ved havet med børnene og leg i haven tusmørket sænker sig.

En dejlig dag ved havet. Laura bygger et sandslot.

Det er ikke tiden til de store projekter her på Lindelyst. Som plejefamilie har vi prioriteret børnene meget her i ferien. Det er her der er tid til den nære oplevelse, og de gode oplevelser, som vi bygger hverdagen op på når sommeren går på hæld.

Der bliver lavet lidt i haven men tiden er som sagt ikke altid det man gerne vil nå men lidt har også ret.

Jeg har bla. fundet nogle afgrøder ved Albinus Frø som forhåbentlig kan høstes et godt stykke ind i vinteren. Hvis det vel at mærke bliver en mild vinter men håber at fiberdug kan afhjælpe og et andet alternativ kunne være at have det i drivhuset. Jeg faldt over den new zealandske spinat og pak choi. Sidst nævnte kan bruges i wokretter og de spæde blade kan bruges i salat. Det er jeg meget spændt på.

Så er der sået igen :)

Vi har også fundet tid til at begynde på at lave vores egne efeu planter.  De  skal bruges til at vokse op ad et hegn som går det meste af vejen rundt om vores grund. Vi havde lavet et par forsøg, som vi satte i drivhuset. De vokser derud af – og er nu store og kraftige planter så håber at vi kan gentage successen med et større antal planter.

Arbejdsbordet er i brug til nye planter.

God sommer herfra..

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.