Sommeren er over os og vi er vist alle gået i ferie mood. Det er lange aftenener på terrassen når vejret er til det, sove i telt i haven med al det som hører til at sove udenfor af ørentvister og tidlig fuglefløjt, morgen badning kl 0630 i havet hvor havet er blikstille og energien til en ny dag fuldendes. Dejlige dage ved havet med børnene og leg i haven tusmørket sænker sig.
Det er ikke tiden til de store projekter her på Lindelyst. Som plejefamilie har vi prioriteret børnene meget her i ferien. Det er her der er tid til den nære oplevelse, og de gode oplevelser, som vi bygger hverdagen op på når sommeren går på hæld.
Der bliver lavet lidt i haven men tiden er som sagt ikke altid det man gerne vil nå men lidt har også ret.
Jeg har bla. fundet nogle afgrøder ved Albinus Frø som forhåbentlig kan høstes et godt stykke ind i vinteren. Hvis det vel at mærke bliver en mild vinter men håber at fiberdug kan afhjælpe og et andet alternativ kunne være at have det i drivhuset. Jeg faldt over den new zealandske spinat og pak choi. Sidst nævnte kan bruges i wokretter og de spæde blade kan bruges i salat. Det er jeg meget spændt på.
Vi har også fundet tid til at begynde på at lave vores egne efeu planter. De skal bruges til at vokse op ad et hegn som går det meste af vejen rundt om vores grund. Vi havde lavet et par forsøg, som vi satte i drivhuset. De vokser derud af – og er nu store og kraftige planter så håber at vi kan gentage successen med et større antal planter.
God sommer herfra..