Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog

Travlhed i haven.

2 kommentarer

Hvor er det skønt at se hvordan alt bliver grønt og skyder op alle mulige steder. Jeg bliver glædeligt overrasket hvert år når de forskellige planter dukker frem igen efter vinteren. Som regel er der også overraskelser imellem.

Jordbær:

Sidste år fik vi ikke så mange jordbær – vi havde ellers planter nok og de var pæne og sunde. Men vi havde haft besøg af en lille flue i jordbærbedet som havde stukket bærene så de ikke vokser mere. Vi havde besøg af nogen som kunne se at det var det som var sket. Jeg håber ikke at det sker i år og overvejer  lidt om man kan forebygge fluens besøg. Jordbærbedet er gjort klar til sommerens bær. Alle rækkerne er blevet håndluget så der skulle ikke være ret meget ukrudt tilbage.

Blog på Landhaves hjemmeside:

Tidligere på året skrev havearkitekt og havebogsforfatter Inge Futtrup på sin facebook side “Inges Havetips” om der var nogen som var interesseret i at blogge på et firmas hjemmeside omkring dyrkning i højbede. Jeg har altid haft højbede siden vores første have. Vi har også haft almindelig have ved siden af men der har altid været nogle højbede. Jeg skrev til Inge og fortalte lidt om mig selv. Og minsandten om ikke firmaet LandHave kontaktede mig ang. at blogge på deres hjemmeside.

Jeg får stillet højbede til rådighed af firmaet. Vi har tegnet en køkkenhave lavet af højbede som skal stå ved siden af den almindelige køkkenhave. Planen er nok utradiotionel da vi har valgt at lave størstedelen i trekantede bede og et stort stjerne bed. Nu er stjernebedet sat op og vi er klar til at gå igang med at så i bedet.

Reklamer

2 thoughts on “Travlhed i haven.

  1. Det var lidt af et jordbærbed. Hvis fluen holder sig væk, får I vist jeres behov dækket. Men kan man få for mange jordbær? Nej, det tror jeg ikke 😉

    Det lyder rigtig spændende med jeres højbedsprojekt. Det vil jeg gerne følge, så du skriver vel, når der er nye indlæg på Landhavens hjemmeside?

    God fornøjelse med projektet.

    Hilsen Ina

    • Hej Ina
      Indtil videre ser det ud til at vi ikke har haft besøg af fluen. Der er flere bær som er udviklet og masser af blomster som forhåbentlig udvikler sig til bær.
      Jeg tror ikke at man kan få for mange jordbær – ikke hos os ihvertfald. Vi elsker dem og laver også vores egen marmelade af dem.
      Jeg skriver i indlæg her på siden når der er indlæg på Landhaves hjemmeside. Min plan er 2 indlæg om ugen så håber jeg kan holde den plan.
      Hilsen Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s