Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog

Store prikle – så dag i drivhuset

4 kommentarer

Ja dette års påske har vist været præget af sol men med en kold blæst som gør at man ikke har den store lyst til at være ude i længere tid af gangen. I år har vi jo drivhuset og det er blevet flittigt benyttet her i påskedagene. En af dagene sad vi derude og spiste frokost mens det blæste udenfor og solen skinnede så dejligt.

Vi har sået en del tagetes – lav fløjsblomst og de er kommet så langt frem at det var på tide at få dem priklet over i en anden potte. Jeg har en forkærlighed for græskar og i år har jeg været tidligt ude og få fat i frø til pyntegræskar. Sidste år var det næsten umuligt at finde nogle i butikkerne. Jeg har også taget frø fra mine forskellige græskar sidste år. Så det var nu at de skulle såes sammen med peberfrugter, meloner, artiskokker og squash.

 Jeg såede alle de forskellige frø og fik sat plantepinde på de forskellige kasser så vi ved hvad der er hvad. Det er malerpinde fra Biltema hvor vi har købt en mega pose så der er vist nok til næste år også. Her er der god plads til at skrive på. En ulempe ved pindene, er at vores hund Bosse er VILDE med dem, og ser han sit snit tager han dem. Så lige pt. mens der er fyldt op med frø, er han forvist fra drivhuset. Det samme gælder køkkenhaven når vi når så langt hen.

Casper har planer om i år at lave en søjle af tagetes og derfor har vi ekstra mange i år. Vi sætter dem også altid rundt om i drivhuset da de tiltrækker skadedyr istedet for at de går i de andre planter. Man skal dog passe på med ikke at give dem for meget vand. Vi har haft selvvanding i et tidligere drivhus – tagetes de tager nemlig alt det vand de kan og vokser så også derefter. Vores tagetes havde vokset sig så store at vi nær aldrig havde fået dem rykket op af bedet inde i drivhuset. Det var nærmest små buske. Men pæne det var de 🙂

 Vi er spændte på om vores frø kommer til at spire – det er jo ikke det store held vi har haft med at få dem til at spire.

Der er kommet godt gang i drivhuset. Gulvet og bedene er fyldt godt op med potter, spande osv. som indeholder planter eller frø. Bliver spændende når det hele vokser sig større.

Reklamer

4 thoughts on “Store prikle – så dag i drivhuset

  1. Det lyder rigtig hyggeligt og det ser også rigtig hyggeligt ud i drivhuset – jeg glæder mig til at se det sådan rigtigt 🙂

    Og super flot header du har fået lavet – sådan søde… det er da kanon 🙂

    God påske
    /L

    • Hej Lillian
      Det er en af de ting vi elsker ved at have fået drivhus at vi kan selv lave planter. Det er skønt at stå og nørkle med rødder og jord.
      Mht. header har jeg fået et intensivt mini kursus af min svoger og hans søn men har selv lavet denne som er på bloggen lige nu.
      Husk du er altid velkommen og der er sket meget i drivhuset siden sidst. Vi tænker allerede over hvor vi skal gøre af planterne 🙂
      Også god påske til dig.
      KH Karina

  2. Super flot drivhus… Har i selv bygget det? Hvor langt tid tog det, og hvor meget kostede det? Er selv gartner og overvejer at lave mit eget drivhus hvor jeg kan hygge mig, men ved ikke rigtig hvordan jeg skal gribe det an. Forhåbentlig kan du hjælpe lidt med det. 🙂

    • Hej
      Ja min mand Casper har selv bygget det helt fra den mindste lille liste. Han startede i januar måned 2011 med at lave lister til vinduerne og siderne. Og i løbet af sommeren blev selve skelettet sat op og september måned kom der glas i. Det har taget lang tid at lave alle materialerne til det. Men der er jo mange muligheder at gøre det.
      Du er velkommen til at ringe eller skrive en privat mail så kan du jo altid vende det hele med Casper 🙂
      De bedste hilsener
      Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s