Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog

På opfordring fra Staudefeen..

11 kommentarer

 

På opfordring fra Staudefeen er jeg taget en tur ned af Memory Lane og funderet over hvor min haveinteresse er kommet fra.

Min barndomshave var fra da jeg var 4 år og langt op i teenageårene en stor landbohave med tilhørende køkkenhave. Der var altid masser af frugt som kirsebær og æbler samt mirabeller. Min interesse for selve haven var ikke stor dengang – det var mere blomster som jeg fandt i grøftekanten og pressede og interessen for at finde ud af navnene på de forskellige blomster var meget stor.

Da jeg kom i 20érne blev min bedstemor alene og jeg besøgte hende ofte. Vi gik ofte ture i hendes have og hun kunne huske alle navnene på planterne på trods af begyndende demens. Jeg tror at det var her at jeg fik grundlagt min haveinteresse for det er de billeder af vores ture i haven som puffer op når jeg hører spørgsmålet “hvor har du din haveinteresse fra..”

Mens jeg læste på seminariet til pædagog blev interessen styrket endnu mere. Jeg fik øjnene op for hvad en have egentlig kan gøre for det enkelte menneske. Her fik jeg også interessen for planternes tidlige betydning og nytteplanter i det hele taget.

Da jeg mødte min mand og han også var haveinteresseret var det stiklinger og drivhus som blev studeret nøje. Idag 12 år efter er vores haveinteresse stadig stor og vi kan mærke på børnene at de også har en spirende interesse for havearbejdet.

De har bl.a. selv deres egen lille køkkenhave og elsker at være med til at plukke frugt, bær og blomster i haven. En omgang lugning går de heller ikke af vejen for at være med til 🙂

 

Reklamer

11 thoughts on “På opfordring fra Staudefeen..

  1. Skønt hvis dine børn også bliver haveinteresseret. Det håber jeg også for mine. Min svigermor hjælper mig af og til i haven, det er bare skønt at snakke, mens man laver noget sammen, istedet for at være bænket om et bord en lang dag.

    • Kære Hanne..
      Kan ikke være mere enig med dig 🙂 En omgang havearbejde giver altid nogle gode samtaler om det så er børn eller voksne. Jeg nyder også mere at gå og pusle/rode med noget i haven end at sidde om et bord hele dagen.
      Mange hilsener
      Karina

  2. Det er et interessant emne Marlene har lagt op til og der er også lidt terapi i at tænke tilbage:) Dine besøg og haveture hos din bedstemor lyder hyggelige. Det er rart når en interesse går i arv – man får et fællesskab gennem de ting man gør sammen. Da jeg var barn gav det mulighed for at være sammen med sine forældre når man deltog i deres gøremål, hvor det nu om dage mere er forældre der deltager i børnenes interesser – det er en gave så længe dine børn finder glæde i at hjælpe med havearbejdet.

    • Kære Lisbeth,
      Ja det er et interessant emne Marlen har taget op. Personligt havde jeg ikke tænkt langt tilbage for at finde min haveinteresses spiren men det lå faktisk langt tilbage. Endvidere kom jeg til at tænke på hvor meget anderledes min mand og jeg gør det idag med vores børn og måden de kan få haveinteressen på. Jeg tror allerede at interessen er der for dem så det er dejligt at vi kan have det som fælles interesse.
      Det er dejligt at gøre de ting i fællesskab og her i huset er der altid frivillige hænder til at hjælpe med havearbejdet både det sjove og lidt mindre sjove 🙂
      Mange hilsener
      Karina

  3. Kære Karina,

    hvor er det skønt at høre, at du fra sådan en ung alder havde mulighed for at nyde havens glæder 🙂 Jeg tror faktisk, at det betyder mere, end vi umiddelbart tror. Og det er jo fantastiske minder at have med i bagagen 🙂

    Tak for historien.

    Kh. Marlene

  4. Hej Marlene
    Jeg synes at det er et godt emne du har taget op – havde leget lidt med tanken om et blogindlæg om min barndoms have men jeg havde ikke tænkt mig at gå så langt tilbage og i dybden som du lagde op til.
    Nogle af mine bedste minder om min bedstemor er faktisk fra haven og jeg kan huske hvad hun forklarede mig om planterne. Det fortæller jeg jo videre til min datter og på den måde kommer der noget andet ind i samtalen end lige plantenavne og botanik for det er samtidig en historie om hendes oldemor.
    Er spændt på om du lægger op til flere interessante ting her i vinter..Jeg går også og håber på et indlæg omkring jeres planteskole 🙂
    Kh. Karina

    • Kære Karina,

      har først set dit svar nu – sorry. Skal huske at tilmelde mig svar nedenunder.

      Det lyder som værdifulde og varme minder, du har om din bedstemor – hvor er man egentlig heldig, at man har sådanne minder.

      Det er egentlig ikke, fordi der er så meget at se her på planteskolen… men jeg har da lagt lidt forskelligt på bloggen omkring planteskolen.

      I år vil vi bygge et hus i planteskolen, så jeg får en egentlig butik, og så vil jeg til at have åbent lidt mere igen. Vil også have flere haveting i sortimentet igen, som jeg havde de første år.

      Kh. Marlene

  5. Ja det er så vigtigt, netop at fortælle historien videre også til familien. Dejligt at mindes, for mange ting popper jo op, når man sådan bevæger sig baglæns i tiden. Sød historie som du bringer videre til dine børn.

  6. Hej Bente
    Tak for de pæne ord..
    Ja historien er vigtig synes jeg ihvertfald. Jeg har givet vores datters bedsteforældre en bog hvor de kan skrive forskellige ting til hende bl.a. omkring deres barndom, ungdom osv. Og jeg tror også at der her sniger sig lidt havehistorie ind.
    Vi er en familie med en stor haveinteresse og det smitter af på børnene. Så håber det er noget de vil holde ved og bevare senere hen i livet.
    Lige nu nyder jeg bare at de gerne vil være ude og deltage i arbejdet i haven på deres præmisser.
    Mange hilsener
    Karina

  7. Jeg tror også, at det er vigtigt, at give sine børn en egen have, hvis man har mulighed for det. De fleste børn går meget op det. Det går så over i teenageårene, men det er ikke glemt. Det kommer igen på et senere tidspunkt.
    Jeg havde selv en lille have som barn, og mine børn har også altid haft en. Jeg har en 19-årig som stadig nusser i sin have og kender mange planter. Hun har psykiske problemer, men finder ro og mening med tingene i sin have. Det er en foranderlig men også overskuelig verden.

    • Hej Ina
      Dejligt at høre at dine børn stadig nusser om deres egen lille have og finder en mening med det hele igennem arbejdet i haven. Jeg går også tit i min have og arbejder mens jeg tænker over hvordan jeg lige får lavet nogle svære formuleringer ifb. med mit arbejde og det giver ro at være i sin have hvis der er ting som man har brug for at tænke over eller stresse ned.
      Vores børn er meget glade for deres haver og de har frit slag i haven omkring hvad de vil have deri. Det er dejligt at have noget fælles sammen.
      Med venlig hilsen
      Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s