Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog

Endelig kom der digitalis i haven igen..

6 kommentarer

For 7 år siden da vi overtog Lindelyst med tilhørende ukrudtsgrund var der mange blomster indimellem alle tidslerne og brændenælderne. Da der var gået 2 år havde vi så meget styr på selve grunden og en del af haven at vi kunne lægge hus og ikke mindst have til en familiefest med ca. 50 mennesker fra nær og fjern.

Rundt om i den del af haven som vi havde fået gravet frem af ukrudtet dukkede der de skønneste digitaliser op i de skønneste farver. Og vi nød dem, selvom vores datter på 3 år som hun var på  det tidspunkt, rendte i haven og vi vidste også godt at de er giftige. Dog mener jeg at lige ift. digitalis skal der vist spises en del før der kommer en virkning og jeg tror de fleste børn er stoppet med at spise dem inden eller har kastet op. Desuden havde vi altid et øje på hende i haven..Men der er jo altid delte meninger 🙂

Efter at vi havde holdt festen, opdagede vi at nogen havde gået rundt i haven og hevet alle de skønne digitalis op og smidt dem i skraldespanden. De var jo giftige og vi havde små børn…var begrundelsen..

I år blomstrer den første digitalis siden festen og vi nyder den meget. Rundt om i haven er jeg begyndt at se flere små planter som næste  år blomstrer og vi kan nyde digitalis dukke op rundt om hvor de lyster..

Den første digitalis i flere år blomster lige nu.

Reklamer

6 thoughts on “Endelig kom der digitalis i haven igen..

  1. Jeg elsker bare Digitalis. Forunderlig, finurlig og uendelig smuk – både i de lyserøde, hvide og gule farver. Som barn husker jeg den fra haven OG jeg husker, at jeg meget tidligt lærte alt om, hvor giftig den er. Måske derfor den var så facinerende allerede dengang. Jeg kan godt forstå I er glade for gensynet. Den hører efter min mening hjemme i enhver have.

    Bedste hilsner fra Mette

    • Ja digitalis er skøn at have i haven..
      Det er også vigtigt synes jeg at tale med børnene om de giftige planter for der er jo nogen som er meget giftige og andre mindre giftige..
      Imellem mine lilje konvaller kommer der hvert år et par svampe lignende planter som har røde bær som ligner vingummi. De bliver fjernet hvert år når de dukker for de er SÅ giftige og kan friste selv den største pige som leger i haven..Har dog kun stødt på dem imellem liljekonvallerne..
      Hilsen Karina

  2. Det er sørme dejligt, at digitalis igen er dukket op i jeres have. Jeg har den også her og også i den tidligere have og det samtidig med at sønnike var lille. Jeg tror også på oplysning ift. børn og så er det sagt med et gran salt, for der er stor forskel på børn; vores søn har vi meget stor tillid til (men ser selvfølgelig efter at han ikke spiser alligevel), hvorimod andre børn, synes det, som er forbudet, er spændende! Jeg tror, at vi som forældre kender vores børn og ved hvordan vi skal tackle dem ex. ift. giftige planter og agerer ud fra det kendskab 🙂

    Ha’ en dejlig dag 🙂
    Susanne

    • Vi kan jo heller ikke fjerne alt og der er jeg helt enig med dig Susanne at vi må stole på vores børn og selvfølgelig holde øje. Der er jo heldigvis
      også forskel på graden af hvor giftig en plante er..
      Jeg tager dog ingen med førnævnte svampelignende og vingummi lignende plante – den bliver hevet op og smidt i skralde spanden..
      Mange hilsener Karina

  3. Livet er fuld af farer og det er godt at lære at omgås dem tidligt. Og, som du selv skriver har farer også forskellige grader. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg havde bevaret den gode festmine, hvis mine gæster havde hevet mine planter op :-). Heldigvis kan planter jo erstattes med nye, så I nu igen kan nyde fingerbøl i haven, for de hører da til i en landbohave.

    Ha´en god weekend
    Birgitte

    • Jeg opdagede det først efter festen – og det var vist meget godt for jeg blev rimelig vred ! For jeg er ganske enig med dig i at digitalis hører til i en landbohave og det er det vi arbejder hen imod..
      Mange hilsener Karina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s