Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog

En weekend med sol = gøremål i haven..

6 kommentarer

Så er en weekend snart slut hvor der er kommet mere gang i de forskellige gøremål i haven.

Mine efterårshindbær har stået siden efteråret med alle deres visne toppe igennem hele vinteren. Hvert forår klipper jeg dem helt ned, og begynder at flytte de planter som har forvildet sig steder hen som ikke er så hensigtmæssige. Jeg vil helst have dem klippet ned inden de begynder at spire og vokse igen. Det er nemt at komme til at ødelægge de nye skud mens man klipper de gamle ned. Der er mange planter som skal flyttes i år, da de har forvildet sig ind i selve køkkenhaven og den del hvor jeg har mine stauder stående.

 

Hindbærrisene klippes ned.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Under nogle gamle hasselbuske er der hvert år fyldt med blade fra de omkringstående store træer. Jeg forsøger hvert år at få bladene væk inden det hele begynder at spire igen. Og i år er jeg startet og jeg tror det lykkedes. Spirerne kommer ligeså fint frem under bladene. Jeg er ikke sikker på hvad der egentlig kommer op. Der plejer at være fyldt med de skønneste liljekonvaller men er lidt usikker på om de ser sådan ud som “spire”. Syrenen som står lige ved siden af er kommet med en masse nye skud og aflæggere som vi skal have taget stilling om de skal blive ved med at vokse vildt i denne del af haven.

De små spirer som måske er kommende liljekonvaller..

 

 

De sidste fuglehuse er kommet op rundt omkring i haven og fuglene er begyndt at vise interesse for dem også. Desværre er jeg for langsom til at tage et billede men både skovspurv og musvit har været interesserede “lejere”..

 Der er nok at glæde sig til de næste par uger hvor alt bliver mere og mere grønt.

Reklamer

6 thoughts on “En weekend med sol = gøremål i haven..

  1. Hindbær, liljekonvaller og fugleunger. Det lyder som sød musik 🙂 Jeg ville også gerne have nogle fuglehuse, men vi er ikke helt nået der til endnu. Kommer tid, kommer råd.

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    • Vi har talt om fuglehuse de sidste par år og det er først nu blevet en realitet 🙂
      Ja det er sød musik når man kan mærke at foråret er på vej. Nu mangler vi bare lidt mindre blæst så solen
      kan komme til at varme noget mere..

  2. Hei Karina
    Så hyggelig at du fant min blogg:)
    Og her titter jeg innom din,og du holder på med hyggelige vårsyssler som å sette opp fuglekasser.Det er så gøy å ha fuglene i hagen om sommeren også og de er noen flittige hjelpere.
    Ha en hyggelig kveld :))

    • Hej Inger Marie
      Ja der er nok at tage fat på her i foråret..
      Kunne også læse at du er igang med dine æbletræer.
      Men det er jo også hyggeligt arbejde ellers havde vi jo nok ingen have 🙂

  3. Hej Karina.

    Ja, der er nok at tage fat på i denne tid og du er godt i gang kan jeg læse 🙂

    Desværre får vi ikke en lige så forårsramt weekend i denne omgang….. Kulde er næsten ikke til at klare igen.

    Jeg var i øvrigt til et super godt foredrag i går. “Vejen til din drømmehave” ved havearkitekt Laila Sølager. Tror det også kunne være noget for dig. Tjek hendes kaldender på hjemmesiden http://www.have-ideer.dk. God weekend

    bedste hilsner fra Mette

    • Hej Mette
      Det lyder spændende med foredraget. Jeg mener også Laila Sølager har skrevet en bog om det emne. Er det ikke også “vejen til din drømmehave”? Men du har sikkert fået en masse nyt input og ideer til dine staudebede.
      Jeg må lige tjekke hendes hjemmeside og måske få fat i bogen – nyt inspiration skal man jo ikke gå i vejen for.
      Ja det er ærgerligt med al den kulde. Kan huske sidste år havde vi også et koldt forår og lige pludselig kom varmen.
      Vi må have ekstra tøj på – vi skal videre med nogle ting i haven så vi kan komme igang med vores store projekt drivhus.
      God weekend herfra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s