Lindelyst – årets gang i en have på landet…

– en haveblog

Liv i haven.

2 kommentarer

 

Ifølge kalenderen har vi forår og der har da også været et par enkelte dage med solskin. Dagene med solskin er også blevet brugt flittigt – sandkassen er taget i brug igen og arbejdsbordet er klar til de første nye planter som skal i krukkerne.

På trods af manglende sol er fuglene vågnet op til dåd. Der kvidres løs i haven fra morgen til aften. Og de sidste par dage har der samlet sig store flokke af råger udenfor haven på marken. Luften har genlydt af deres skræppen og der har været en vældig aktivitet hen over haven af de store fugle. Jeg håber det er en engangsfornøjelse og at de snart flyver et andet sted hen. De overdøver de mindre fugle som vi har i haven med deres skræppen og flyven rundt over haven til de store træer som vi har langs grunden.

Råger på marken ved siden af haven.

 Vi har en meget våd undergrund så her i foråret skal vi være forsigtige med at køre rundt i haven med trillebør ell. lign samt kun gå i haven hvis det er nødvendigt. Så al havearbejdet er indstillet indtil at vandet er sunket fra græsset. Det tager lang tid for græsset at komme sig efter en lang og hård vinter som denne, og så samtidig hvis vi begynder at gå for tidligt på det tager det endnu længere tid. En fordel ved det er dog at i tørre perioder, varer det længe før det har nogen betydning vores græs eller planter.

Mange buske er begyndt at sætte knopper til at springe ud. Jeg har hentet grene ind fra haven for at få lidt forår ind i huset. Jeg elsker syrener og har op til flere buske så tog et par grene fra en hvid syren. Hasselbuskene, som har spredt sig meget de sidste par år, har også sat knopper, så der kom et par grene med fra den busk også. Vi har desværre måtte fælde et ahorn træ for at få plads til vores drivhus som vi snart går igang med at bygge. Men selve træet med grene ligger stadig på græsplænen da vi ikke kan fjerne det endnu på grund af det våde vejr og her fandt jeg også nogle grene med mange knopper klar til at springe som kunne bruges til vasen.

Foråret er kommet ind i huset.

Reklamer

2 thoughts on “Liv i haven.

  1. Foråret er en vidunderlig tid og jeg fyldes af forårs-forventnings-glæde, når jeg læser dit indlæg 🙂 Dit flotte arbejdsbord…. og et drivhus I snart skal i gang med at bygge! Det lyder meget spændende!!!
    Ha´en rigtig god søndag.

    Forårshilsner fra Mette

    • Hej
      Jeg synes også foråret er fuld af forventninger både hvad kommer derop af jorden men også alle de nye planer man har lagt..
      Mit arbejdsbord er også en af mine yndlingsting i haven – jeg bruger det så meget og er utrolig glad for det. Kan næsten ikke forstå at jeg har kunnet leve uden i så mange år 🙂
      Og det blir spændende med drivhus som skal laves helt fra bundet – det er da noget særligt ihvertfald i mine øjne..
      Også mange forårshilsener herfra

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s