Kalenderen skriver juni måned og sommerferien nærmer sig. I vores familie er dette en travl måned. Der er afslutninger på skolen og vi skal holde 2 børnefødselsdage oveni alle de andre ting som børnene og ikke mindst vi selv er engageret i. Desuden er det nu at havens planter har allermest travlt med at skyde i vejret og brede sig. Allerhelst vil jeg gå rundt i haven og få realiseret en masse af de havedrømme som har spøgt siden i vinter hvor man gik og sukkede efter sommeren.
Drivhuset står i fuldt flor. En af vores agurkeplanter skyder i vejret og sætter den ene agurk efter den anden. Den boltrer sig lystigt i rionettet. Vi har sat både vandmelon, netmelon og honningmelon som alle har sat blomst. Så det bliver spændende at se om der kommer nogen frugter.
Vores rhododendronbuske er i fuldt flor og vi nyder det skønne syn. Se selv :
Som tidligere skrevet er jeg begyndt at blogge for firmaet Højbede.dk og højbedet stjernensom jeg har fået stillet til rådighed er sået og planet til med forskellige grønsager og blomster.
Som noget nyt for os har vi prøvet i år at lægge halm imellem vores jordbær. Jeg ved godt at der er mange som gør det. Men vi har aldrig gjort det men ville prøve noget nyt. Indtil videre vokser bærrene støt og roligt. Der har ikke været tegn på at de er blevet stukket af fluerne så bærrene ikke vokser videre.




juni 7, 2012 kl. 08:04
Det ser dejligt ud både i drivhuset og haven, og stjernehøjbedet er da en smart idé. Glæder mig til at se det i fuldt flor
juni 7, 2012 kl. 08:09
Hej Fru Friis
Vi har selv sammensat stjernen af flere højbede. Vi vil gerne prøve noget utraditionelt og det er denne form jo.
Vi er også spændte på at se det i fuldt flor.
De bedste hilsener
Karina
juni 7, 2012 kl. 08:20
Hvor ser det dejligt frodigt ud i drivhuset. Og jordbærrene, mums
Du har ret – jeg synes også, at tiden er for knap i øjeblikket. Prioritering må der til. Heldigvis løber haven ingen vegne – bortset fra at også ukrudtet har meget travlt.
juni 8, 2012 kl. 16:00
Hej Susanne
Ja jordbær er mums – har høstet de første fra drivhuset og de smagte af sommer, sol og jordbær selvom de var modnet i drivhuset.
Jeg siger også til mig selv at haven ikke løber nogen steder og tager mig også tid til at nyde de ting jeg får lavet.
Hilsen Karina
juni 7, 2012 kl. 22:02
Ja, det har du så sandelig ret i… Det er svært at få nok af have-livet lige i øjeblikket og derfor også frygtelig frustrerende, at der ikke er så meget tid til det!
Jeres drivhus ser fantastisk ud. Flotte plantekasser I har lavet! Og sikke et Rhododrendron-syn… og sikke et imponerende jordbærbed….. og højbedet… Hold da op- skønt ser det ud det hele! Håber I finder lidt tid til at nyde det.
Bedste hilsner fra Mette
juni 8, 2012 kl. 16:03
Hej Mette
Der skal være tid til at nyde haven ellers er der ikke meget ved det
Der er næsten ikke en skønnere tid end lige nu og man vil jo gerne have det hele med..
De bedste hilsener
Karina
juni 8, 2012 kl. 22:56
Sikke et jordbærbed. Der burde være nok til både jer og solsortene
Jeg synes også, at jeg knokler løs derude. Det er dejligt, men det er lige før at man ikke kan følge med.
juni 10, 2012 kl. 18:37
Hej Ina

Ja mon ikke der er nok til alle parter
Der er nok at lave i haven og man vil jo gerne lave det hele på en gang
De bedste hilsener
Karina